DILF
  • Om DILF
  • Arrangementer
  • Medlemskab
  • Publikationer
  • Job & Rekruttering
  • Annoncering
  • Kontakt
  • Login

Topdanmark søger strategisk indkøber

Vil du have stor indflydelse i flad organisation, hvor dine input bliver hørt og værdsat?

Kan du tænke indkøb med det lange lys på og derfor også projektlede indkøbsprojekter, der er lige så komplekse, som de er spændende? Kunne du samtidig forestille dig at udfolde dine evner i en virksomhed, hvor vi ikke går alt for meget op i hierarkier og antallet af stjerner på skulderen? Hvis det også betyder noget for dig, at din personlige indsats gør en synlig og mærkbar forskel, og du i øvrigt vil have gode, dygtige og rare kolleger, ja så har vi det helt rigtige job klar til dig.

Strategi, indkøbsprojekter og leverandørpleje

Du får medansvar for strategisk indkøb af ydelser relateret til bygningsskader. Du behøver ikke nødvendigvis at kende til området, så længe du bare har lyst til at lære. Det afgørende er således dine strategiske og databaserede indkøbsevner med tilhørende evne for projektledelse og opbygning af gode relationer.

Du har tre sammenhængende fokusområder: 1) Den overordnede indkøbsstrategi for bygningsskader 1-2-3 år frem i tiden, 2) indkøbsprojekter og 3) leverandørpleje. Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde og løbende vedligeholde indkøbsstrategi for leverandører ift. bygningsskader
  • Projektlede og drive indkøbsprojekter – fra behovsafdækning til indgåelse af aftaler
  • Opbygge og pleje gode og konstruktive relationer til interne interessenter – dine kunder
  • Udvikle leverandørsamarbejder med tilhørende opbygning og pleje af netværk
  • Løbende genbesøge eksisterende aftaler med henblik på optimering
  • Jævnligt besøge samarbejdspartnere over hele Danmark – bygge og pleje relationer

Grundlæggende er det vores ønske at skabe win-win-win løsninger med dig som nøgleperson i at få det til at lykkes. Topdanmarks kunder skal opleve hurtig handling og høj kvalitet på det arbejde, de får udført efter en skade. Leverandørerne skal opleve, at de har aftaler med fornuftig økonomi og rimelige vilkår. Topdanmark skal til gengæld have vedvarende høj kvalitet og leverancesikkerhed på et fair omkostningsniveau, der modsvarer engagementets størrelse.

Relationsbygger med 5+ års erfaring inden for strategisk indkøb og projektledelse

Da du arbejder strategisk og med ansvar for komplekse forløb med mange involverede, skal du kunne fastholde fokus via en vedholdende indsats. Du lader dig således ikke slå ud, hvis du møder manglende forståelse for hverken din rolle eller dine anbefalinger. Du finder bare en anden vej.

Samtidig formår du at underbygge dine konklusioner med solide data og deraf tilsvarende holdbare argumenter. Den del kræver selvfølgelig også, at du kan kommunikere med forståelse for de mennesker, du er i dialog med – og de har sjældent din indsigt i indkøbsprocesser og alle de særlige betegnelser fra dit og vores specialistområde. Så det kan godt kræve en smule tålmodighed, men kan du drysse lidt godt humør ind over, går alting meget nemmere. Derudover rummer dit CV:

  • 5+ års erfaring med strategisk indkøb fra analyse over forhandlinger til aftaler
  • God erfaring med projektledelse og motivation for det
  • Motivation for at udbygge din viden om forsikring og bygningsområdet
  • Egen bil og kørekort

Dit nye team

Din nye arbejdsplads er Topdanmarks hovedsæde i Ballerup, hvor vi arbejder med en fleksibel model for den hybride arbejdsplads. Umiddelbart er det et miks af dage på hjemmekontoret og dage i Ballerup, selvfølgelig med mulighed for at tilpasse ift. dine aktiviteter. Lige så eller reelt nok mere vigtigt, så kan du se frem til at blive del af et meget velfungerende team, hvor der er mulighed for høj faglig sparring. Her er plads til at have det sjovt sammen på en arbejdsplads, der ganske enkelt er et rart sted at være.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via linket her på siden senest den 4. april, 2022.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Indkøbschef Skade Indkøb, Kim Høegh på tlf. 30 63 74 67.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Et stærkere ståsted for vækst
I Topdanmark får du mulighed for at udfolde dig. Vi driver en sund forretning i den finansielle sektor, og vi har ressourcer og vilje til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det giver bedre rum til dig og dit job. Hos os er du med til at udvikle, og du har mandat til at løse dine opgaver. Du får lov til at tage ansvar af ledere, der anerkender dig og din professionalisme.  Og så tager vi hensyn til dit liv under planlægningen af vores arbejde. Det gør Topdanmark til en anderledes finansiel arbejdsplads.

Læs mere her

Ansøgningsfrist
4. april, 2022
Arbejdssted
Ballerup
Hjemmeside
topdanmark.com/karriere/topdanmark-som-arbejdsplads
Kontakt
Indkøbschef Skade Indkøb, Kim Høegh - tlf.: 3063 7467
Ansøg her

Husk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF

DILF er Danmarks største netværk inden for supply chain management, procurement og logistics. Vi tager hånd om dine kompetencer og dit faglige netværk.

  • Dansk Indkøbs- og Logistik Forum
  • Vesterbrogade 149, bygning 9, 1. sal
  • 1620 København V
  • Telefon: +45 3321 1666
  • E-mail: mail@dilf.dk
  • Medlemskaber hos DILF
  • Job & Rekruttering
  • Kontakt
  • Om DILF
  • Medlemsbetingelser
  • Generelle Betingelser

Copyright © 2023 DILF

Denne spændende side er kun for medlemmer af DILF

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind i øverste højre hjørne.

Er du endnu ikke medlem, kan du indmelde dig her