DILF
  • Om DILF
  • Arrangementer
  • Medlemskab
  • Publikationer
  • Job & Rekruttering
  • Annoncering
  • Kontakt
  • Login

Solar søger en IT Senior Procurement Specialist

Har du erfaring med forhandling af kontrakter, og har du en god forståelse for IT-branchen? I Solar søger vi en IT Senior Procurement Specialist. Måske det er dig, vi leder efter?

Du vil blive ansat i Group IT og referere til IT Contract Vendor Manager. I Group IT er vi omkring 100 medarbejdere, og vi dækker alt lige fra serverdrift og vedligehold, IT-support og IT-security til projektstyring og udvikling af nye integrationer, features og systemtilpasninger samt store IT-implementeringer. Vi er alle specialister inden for hvert vores specifikke område, men fælles for os alle er, at vi sætter en ære i at arbejde professionelt med IT, samt at vi ønsker at understøtte og udvikle Solar-forretningen gennem vores IT-løsninger.

Group IT er placeret på vores hovedkontor i Vejen, så det kan være en fordel, hvis du også har arbejdsplads i Vejen, men der er også mulighed for, at du har arbejdsplads på et af vores øvrige kompetencecentre i enten Svenstrup J., Aarhus eller Brøndby.

Typiske arbejdsopgaver
Som vores nye kollega i Group IT hos Solar er du medansvarlig for alle kontrakter og strategiske indkøb med vores IT-leverandører, som er alt lige fra små danske til store internationale leverandører. Derudover skal du mestre større udbudsprocesser.

Herunder er det din opgave at:

  • fungere som hovedkontaktperson i alt vedrørende IT-kontrakter og strategisk indkøb
  • afholde leverandør-møder
  • drive forhandlingssituationer med interne stakeholders
  • sørge for at leverandørerne performer i henhold til kontrakten
  • fungere som sparringspartner for vores ledere og kontraktejere
  • holde øje med, hvad der rører sig i markedet og source nye leverandører

Hvem er du?
For at få succes i stillingen skal du have erfaring med håndteringen af IT kontrakter og at drive strategisk indkøb. Derudover skal du have en god forståelse for IT-branchen. Du begår dig godt på alle niveauer i en større organisation. Du har en relevant uddannelsesbaggrund fx inden for økonomi, men det er ikke det væsentligste, så længe du har erfaring inden for området – måske fra en lignende stilling eller måske fra en stilling, hvor du er vant til at sidde på den anden side af forhandlingsbordet.

Vi ønsker os, at du er en udadvendt person, der er nem at omgås, og som har et højt drive, der gør, at du får sat ting i gang. Derudover er du fagligt stolt og meget omhyggelig i dit arbejde.

Det er et must, at du er skarp til engelsk – både mundligt og skriftligt. Hvis du taler og skriver dansk er det helt fint, men det er ikke et krav.

Er du blevet nysgerrig efter at høre mere?
Kontakt IT Contract Vendor Manager Rune Ryttersgaard på 30 92 07 07 for en uforpligtende snak.

Lyder det spændende og udfordrende?
Lyder dette som den helt rigtige stilling for dig, og mener du at have kompetencerne og erfaringen til at lykkes i den, så send os din korte motiverede ansøgning og dit CV – hellere i dag end i morgen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist den 6. april 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Klik her for at læse mere om Solar og mød vores medarbejdere.

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicevirksomhed inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere.

Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sundhedsordning, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.

Ansøgningsfrist
5. april, 2022
Arbejdssted
Vejen
Hjemmeside
solar.dk
Kontakt
IT Contract Vendor Manager Rune Ryttersgaard - Tlf.: 3092 0707
Ansøg her

Husk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF

DILF er Danmarks største netværk inden for supply chain management, procurement og logistics. Vi tager hånd om dine kompetencer og dit faglige netværk.

  • Dansk Indkøbs- og Logistik Forum
  • Vesterbrogade 149, bygning 9, 1. sal
  • 1620 København V
  • Telefon: +45 3321 1666
  • E-mail: mail@dilf.dk
  • Medlemskaber hos DILF
  • Job & Rekruttering
  • Kontakt
  • Om DILF
  • Medlemsbetingelser
  • Generelle Betingelser

Copyright © 2023 DILF

Denne spændende side er kun for medlemmer af DILF

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind i øverste højre hjørne.

Er du endnu ikke medlem, kan du indmelde dig her