NORDEX FOOD søger indkøber til mejeriprodukter

Du får her en helt unik mulighed for at blive en del af en international virksomhed med speciale i fremstilling, køb og salg af hvid ost. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du skal bidrage til videreudvikling af den strategiske indkøbsfunktion, som i dag udgør en betragtelig del af NORDEX omsætning og indtjening.
Din kategori er indkøb af et bredt sortiment indenfor mejeriprodukter fra primært europæiske mejerier. Din hverdag vil være afvekslende med rig mulighed for at påvirke resultater med din indsats. Foruden dig består vores indkøbsfunktion af et indkøbsteam i Grækenland, en indkøbsassistent og en indkøbschef i Dronninglund, hvor du også vil høre til.
Dine opgaver:
- Udvikling og fastholdelse af leverandørpartnerskaber i EU, sourcing og udvælgelse af nye
- Forhandling af kontrakter og leverandøraftaler
- Kommunikation og tæt samarbejde med leverandører vedr. trends, muligheder i markedet, emballageaftaler mm.
- Kommerciel sparring med vores salgsafdelinger i DK og udlandet
- Produktpræsentationer og ind-salg til salgsafdelinger + deltagelse i kundemøder
- FC til leverandører i samspil med S&OP
- Messeaktivitet, kunde- og leverandørbesøg
- Reklamationsbehandling og opfølgning i samarbejde med QA og salg
- Bidrage til GFSI certificering for indkøbsrelevante områder
Om dig:
Du har en solid værktøjskasse indenfor indkøb. Er din erfaring derudover understøttet af en relevant uddannelsesmæssig baggrund vil det være en fordel, men ikke et krav. Du har erfaring med at styre forhandlinger i en tilsvarende rolle fra fødevarebranchen og gerne mejeri. Du er rejsevant i EU og indstillet på + 30 rejsedage årligt. Da du skal samarbejde med mange forskellige mennesker både i og ude for organisationen, er det vigtigt at du er god til at netværke og har gode kommunikationsevner i både skriftlig og mundtlig dansk og engelsk og evt. tysk. Du har veludviklede kompetencer indenfor Microsoft Office pakken og flair for IT.
Din arbejdsstil er analytisk, struktureret og løsningsorienteret, hvilket gør dig god til at prioritere og planlægge dit arbejde, så du kan agere rettidigt når hverdagen kan blive hektisk. Du arbejder procesorienteret på tværs af afdelinger og vant til at procesoptimere der, hvor indkøb har snitflader.
Du er positiv, tillidsfuld og god til at skabe relationer og netop dét sammen med dit købmandskab, strategiske mindset og konstant søgen efter resultater, er medvirkende til at du når dine mål. Du er vant til, og kan godt lide at have ”hands on” på de mange forskelligartede arbejdsopgaver, der er i en indkøbsfunktion.
Vi tilbyder
En stærk virksomhedskultur, hvor Ansvarlighed, Ejerskab, Uafhængighed og Redelighed danner ”hjørneflagene” på vores spillebane og, hvor frihed under ansvar er en selvfølge. Vi har det godt sammen socialt med stærke traditioner og en aktiv personaleforening. Vi har en høj medarbejdertrivsel i NORDEX, som vi følger og måler hver måned. Når du starter i NORDEX FOOD, vil du få en grundig onboarding og introduktion til vores interessante hvide osteverden.
Lyder jobbet som noget for dig?
Så send os meget gerne en kortfattet ansøgning og et CV hurtigst muligt. Vi afholder samtalerne løbende og er klar til at ansætte når vi finder det rigtige match. Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
NORDEX FOOD A/S er en familieejet dansk virksomhed med egne produktionssteder i Danmark, Østrig og Rumænien. Med mere end 35 års erfaring med produktion og salg af hvide oste er vi i dag en af Nordeuropas største udbydere af salatost, Feta og Halloumi samt en række andre oste- og mejeriprodukter. Vi har en omsætning på 2,3 mia. kr, og vores produkter forhandles i mere end 70 lande verden over.
Arbejdssted
DronninglundHjemmeside
nordexfood.dkKontakt
Procurement Manager Charlotte Andersen - Tlf.: 2685 1897Husk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF