EET Group søger S&OP Director

EET fortsætter den rivende udvikling, og en ambitiøs vækst strategi er netop vedtaget. For at understøtte den vækst, ønsker vi at styrke vores logistik, der er en hjørnesten i vores forretningsmodel, yderligere gennem en forstærket indsats på end-to-end planlægning for hele EET Group.
Du får ansvaret for den samlede planlægning og det forventes, at du i tæt samarbejde med din egen afdeling og mange interessenter kan udvikle vores tværgående S&OP processer og metoder. Du får ledelsesansvar for 30 kollegaer fordelt på fire teams, som i en dynamisk hverdag arbejder tæt sammen med den øvrige organisation og eksterne interessenter i en kultur, der er præget af fokus på hurtige beslutninger og resultater.
Vi opererer i en branche, som er præget af højt tempo, og vi skaber værdi for kunden gennem en effektiv buy – sell – deliver forretningsmodel. Produktsortimentet kombineret med hastighed betyder, at vores logistiske præstationer er altafgørende for vores succes. Du bliver således en nøglespiller på holdet, og du får direkte reference til Chief Supply Chain Director.
Jobbet
- Ledelsesansvar for 4 teams som du dels leder direkte, men også støtter i deres daglige samarbejde med mange interessenter
- Ansvarlig for den samlede S&OP/planlægningsproces
- Kontinuerlig udvikling af forecast- proces og -kvalitet
- Sikre at forsyningssikkerhed, lagerniveauer og leveringsevne er balanceret optimalt
- Foruden et tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer og teams, vil du indgå i tæt samarbejde med især leverandører og Sales Directors i de forskellige forretningsenheder
- Du medvirker i udpræget grad til fortsat værdiskabelse for kunderne, hvor du fra starten initierer og driver forbedringsprojekter samtidig med, at du sikrer en robust drift i dit ansvarsområde
- Du driver en kultur i din afdeling, som har fokus på forbedringer og præstationer uden at sætte trivslen over styr, og du går forrest, når det drejer sig om samarbejde og at skabe holdbare løsninger
- Du er ansvarlig for områdets KPI’er og evner at anvende disse til såvel identifikation af indsatsområder som i rapporteringsøjemed
Om dig
- Som leder er du god til at få samlet dit team og skabe gensidig tillid. Du er både det solide holdepunkt og den som udfordrer status quo, så udvikling og forandring har god grobund
- Du har en stærk forretningsforståelse, som sætter dig i stand til at forstå branchens dynamikker som du oversætter til leverancekrav, der driver jeres fremdrift
- Din veludviklede empati og din evne til at håndtere kompleksitet, sikrer at du får dannet bæredygtige relationer såvel i egen afdeling som til den øvrige del af organisationen
- Evner i høj grad at forudse potentielle konflikter og problemer, og agerer proaktivt på disse
- Du motiveres af at udvikle processer og mennesker og derigennem skabe forandringer. Du forstår til fulde at forandring sker via mennesker, hvorfor du tilsikrer, at alle er med ombord
- Har stor indsigt i IT-systemer og værktøjer, og formår at skabe synergi mellem mennesker, IT-systemer og processer
- Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og behersker engelsk til fulde
- Du har ledelseserfaring og medbringer opdateret viden og værktøjskasse indenfor området
- Dit overblik og din systematiske arbejdsmetode gør, at du samtidig har fokus på detaljen i den daglige drift, værdiskabelse hos kunderne og de mere projektbaserede forbedringsinitiativer
Vi tilbyder den rette kandidat:
- Et udviklende job i en stor international virksomhed med gode kollegaer og højt til loftet
- Et særdeles spændende job i en dynamisk og konkurrencepræget branche, hvor succes i Supply Chain er altafgørende for virksomhedens resultater
- Gode udviklingsmuligheder såvel som personligt, som fagligt og ikke mindst som leder
- Pensionsordning og sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening med mange årlige arrangementer og en god kantineordning
Spørgsmål og ansøgning:
Send din ansøgning hurtigst muligt til DILF Rekruttering og Outplacement, som bistår EET Group i rekrutterings- og udvælgelsesprocessen.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Søren Vammen, DILF, på +45 2166 0290.
Vi behandler ansøgningerne løbende lige som vi løbende afholder samtaler. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om EET Group:
EET Group er en værdiskabende niche-IT-distributør indenfor områderne; Server, Computer & Printer parts, ProAV Solutions, Surveillance & Security, Network, Storage, POS & Auto-ID and Consumer Electronics. Vi giver leverandører og kunder ekspertviden indenfor branchen, intelligente logistikløsninger, unik salgsservice og smarte marketingværktøjer. EET Group blev grundlagt i 1986, og vi opererer på 24 markeder i hele Europa, fører over 1.100 brands og betjener mere end 30.000 købende kunder årligt.
EET Group ligger i Birkerød og Ballerup, lige nord for København, og er moderselskab for alle EET’s salgsenheder over hele Europa med i alt ca. 680 ansatte.
For mere information, besøg vores website på www.eetgroup.com.
Arbejdssted
BallerupHjemmeside
eetgroup.comKontakt
Søren Vammen, DILF - Tlf.: 2166 0290.Husk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF