Dansk Indkøbs- og Logistik Forum søger studerende med stærk kommunikationsprofil

Brænder du for kommunikation og kunne du tænke dig at blive redaktør på vores nyhedsbrev?
Vi søger en studerende med stærke kommunikative evner til at indgå i vores redaktion, som primært består af studerende. Vores redaktion er ansvarlig for vores forskellige digitale medier; herunder medlemsblad, e-nyhedsbrev, hjemmeside og LinkedIn.
Du vil blive redaktør på vores nyhedsbrev og bidrage til det redaktionelle arbejde med bl.a. interviews, skribentopgaver, korrekturlæsning m.v. Du kommer ligeledes til at arbejde bredt med vores kommunikation og vil også skulle supportere andre af vores mange aktiviteter kommunikativt.
Jobbet er selvstændigt, og du vil få en høj grad af ansvar og medbestemmelse. Som studerende hos Dansk Indkøbs- og Logistik Forum tilrettelægger du tidsmæssigt i vid udstrækning selv din arbejdsuge, som vi forventer typisk vil være på 10-15 timer om ugen. Der forventes dog en vis grad af fleksibilitet f.eks. i forbindelse med deadlines, ligesom vi vil være fleksible i forbindelse med eksaminer og lignende.
Arbejdsopgaver:
- Skribentarbejde ift. udarbejdelse af artikler, interviews og reportager samt andet redaktionelt indhold til medlemsmagasin, nyhedsbrev, hjemmeside og LinkedIn
- Udarbejdelse og opdatering af tekster til hjemmeside og diverse markedsføringsmateriale
- Korrekturlæsning og oversættelse
- Medieovervågning af danske og udenlandske magasiner og hjemmesider
- Diverse ad hoc opgaver
Du…
- Læser sandsynligvis en bacheloruddannelse og vil fortsætte med en kandidatuddannelse inden for f.eks. kommunikation, journalistik, dansk eller supply chain management
- Kan lide at skrive og har sans for at kommunikere til en given målgruppe og medie
- Er selvstændig, struktureret og professionel i din arbejdsmetode
- Er kompetent inden for grammatik, tegnsætning og retstavning
- Er udadvendt med en god portion humor
Som studerende hos Dansk Indkøbs- og Logistik Forum bliver du del af en travl og uformel organisation, hvor frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen. Vi har et solidt team af gode hoveder, som arbejder på højtryk med at udvikle foreningen og de mange tilbud, og som gør sig umage med at levere høj kvalitet og service til vores medlemmer.
Vi samarbejder på kryds og tværs internt, og arbejdsmiljøet er karakteriseret ved integritet, tillid, professionalisme og humor.
For yderligere oplysninger kontakt Søren Vammen på tlf. 2166 0290. Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Arbejdssted
København VHjemmeside
dilf.dkHusk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF