Conaxess Trade Denmark A/S søger Logistics Manager

Er du interesseret i at tage rollen som logistics manager i vores logistikteam (Indkøb, kundeservice og 3PL lagerdrift) og samtidig have ”hands on” i driften samt at støtte og tage ejerskab for projekter på tværs af vores forretningsenheder?
I Conaxess Trade er vi stolte af at repræsentere en lang række internationale og markedsledende brands, såsom Heinz, Wasa og Bacardi. Vi er Europas største uafhængige distributør af FMCG-produkter og har mere end 500 medarbejdere indenfor salg, markedsføring og distribution. Sammen bringer vi over 280 brands over hele Europa fra producent til forbruger.
Ansvar og opgaver
- Du får det daglige ledelsesansvar for planning-teamet, på fire medarbejdere inkl. dig selv, samtidig med at du har selvstændigt driftsansvar for en del af planning-opgaven
- Ansvar for vores kundeservice som er outsourcet og 3PL-løsning, som pt. varetages af DSV
- Sikre optimale processer, KPI-opfølgning og at kritiske processer omkring hele vores supply chain fungerer optimalt
- Fungere som bindeled mellem den kommercielle del af forretning og vores lagersteder
- Supportere ledelsen og forretningen generelt i den løbende optimering, og du vil blive involveret i forretningskritiske projekter
- Bidrage med vigtig støtte, analyser og rapporter til alle forretningsenheder samt ledelsen
Din profil
- Solid og dokumenteret erfaring fra FMCG-virksomhed eller 3PL virksomhed indenfor FMCG
- Superuser i Excel og stor erfaring med diverse BI-produkter. Erfaring med håndtering og analyse af store datamængder
- Dokumenteret erfaring med succesfulde forbedringsprojekter indenfor SCM
- Særdeles gode analytiske evner og en videregående uddannelse indenfor logistik eller et lignende relevant område, som sikrer, at du kan håndtere kompleksiteten i opgaven
- Det er vigtigt, at du formår at skabe gode relationer med både dine interne og eksterne stakeholders – ligesom du forstår at tilpasse din kommunikation til forskellige modtagere
- Som person er du analytisk og struktureret, tænker i processer og trives med at levere en god kvalitet til aftalt tid. Du er drevet af et alsidigt og skiftende arbejdsmiljø, karakteriseret ved deadlines, frihed under ansvar og godt humør. Du vil referere til vores Director Logistics and IT
- Vi benytter Dynamics Axapta og MultiMark som ordresystemer, men står foran en stor opgradering til Dynamics 365, som du, for dit område, bliver en vigtig bidragsyder til. Derudover benytter vi Office 365-pakken, som vi forventer, du er fortrolig med
- Engelsk på forhandlingsniveau
Vi tilbyder
Som vores nye Logistik Manager bliver du en del af et team med høj professionalisme, uformel tone og et tæt samarbejde. I en international og dynamisk virksomhed tilbyder vi vores kolleger et lærende miljø med muligheder for både faglig samt personlig udvikling.
Af mere praktisk karakter tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke, pension, laptop, mobil m.m. Der er gode karrieremuligheder og fleksible arbejdstider.
Send din ansøgning hurtigst muligt til DILF Rekruttering og Outplacement, som bistår Conaxess Trade i rekrutterings- og udvælgelsesprocessen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Vammen, DILF, på +45 2166 0290. Send din ansøgning via knappen ”søg jobbet online”.
Conaxess Trade er en af Europas førende salgs-, marketing- og distributørvirksomheder, og vi er repræsenteret i Norden i Danmark, Sverige, Norge og Finland samt i Østrig og Schweiz. Hos Conaxess Trade arbejder vi med en række produktkategorier, heriblandt food, non-food, beverages og confectionery, og vores portefølje af samarbejdspartnere spænder bredt blandt både nationale og internationale brands. Vi har mange års erfaring med de væsentligste salgskanaler, hvilket har givet os et stærkt netværk blandt kunder. Dette gør, at vi effektivt kan hjælpe FMCG-brands med adgang til markeder, der tilsammen tæller over 40 millioner forbrugere på tværs af Europa. Vores fleksible værdikæde og udbud af services inkluderer blandt andet skræddersyede distributions-, salgs- og marketingløsninger – fra brand management, category management og key account management til indkøb, logistik, lager og kundeservice.
Arbejdssted
HvidovreHjemmeside
conaxesstrade.comHusk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF