Aalborg Portland søger en Technical Procurement Specialist

Motiveres du af at arbejde med teknisk indkøb af komponenter, udstyr og serviceopgaver, optimering samt leverandørudvikling? Har du ligeledes en god teknisk og økonomisk forståelse, og brænder du for at gøre en forskel i alle indkøbsafdelingens discipliner?
Som teknisk indkøber, på Aalborg Portland A/S, bliver du en del af et team af dygtige medarbejdere, som løfter i flok og har ansvaret for, at Aalborg Portland A/S hele tiden er konkurrencedygtig og på forkant med pris, leveringssikkerhed og kvalitet. Du får din faste base i Aalborg og vil referere til virksomhedens Procurement Manager.
Dine arbejdsopgaver:
-
Du vil med udgangspunkt i materiale- og kravspecifikationer foretage det tekniske indkøb af komponenter, udstyr og serviceopgaver til virksomhedens cement procesanlæg, hos underleverandører i Danmark og i udlandet
-
Du vil i tæt samarbejde med vedligeholdelsesafdelingen gennemføre behovsanalyser og udbudsforretninger
-
Du vil deltage i investeringsprojekter af tekniske anlæg til produktionen i tæt samarbejde med projektlederen i investeringsafdelingen.
-
Du vil varetage forhandlinger af aftaler og udarbejde leverandørkontrakter
-
Du vil stå for leverandørevaluering, opfølgning på leverandørperformance og for den interne rapportering
Dine kvalifikationer:
-
Du har en teknisk uddannelse eller håndværksmæssig baggrund med stærk teknisk forståelse opbygget fra tidligere arbejdsforhold
-
Du har erfaring med teknisk projektindkøb og kan læse og forstå en tegning
-
Du er en faglig drivkraft, der arbejder proaktivt gennem en aktiv igangsættelse og opfølgning af indkøbsaktiviteter
-
Du har erfaring med ERP-systemer, gerne SAP og du har generelt solide IT-færdigheder
-
Du har gode kommunikationsevner og behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Din personprofil:
-
Du arbejder struktureret og systematisk
-
Du har godt købmandskab i blodet og kan bevare overblikket, også når det går rigtig stærkt
-
Du ser forandringer som en spændende udfordring og arbejder med kontinuerlige forbedringer og optimering som en naturlig del af din hverdag
-
Du kan lide at arbejde i et til tider hektisk miljø, og gennem dit synlige engagement skaber du gode samarbejdsrelationer på tværs i organisationen
Vi tilbyder
Du får en spændende stilling med mange samarbejdsflader i en international koncern, hvor du selv kan være med til at præge den videre udvikling. For den rette kandidat er der gode muligheder for faglig- og personlig udvikling. Du vil blive en del af et team, som består af 10 medarbejdere foruden denne stilling, hvor der lægges vægt på en positiv og uformel omgangstone i en dynamisk hverdag med plads til sparring.
Løn og andre vilkår forhandles på attraktive vilkår baseret på erfaring og kvalifikationer.
Sådan ansøger du
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via stillingsannoncen på vores hjemmeside hurtigst muligt og inden den 7. oktober 2022. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Procurement Manager, Lars Vingaa på telefon +45 24 29 12 75.
Om Aalborg Portland:
Aalborg Portland har hovedkontor i Aalborg, Danmark, og har været en del af Cementir Group siden 2004 – en international leverandør af cement og beton. Ud over aktiviteterne i Aalborg Portland A/S består Cementir Group af italienske virksomheder. Nordic & Baltic Regionen består af Aalborg Portland A/S og Unicon A/S. Aalborg Portland A/S er en førende cementproducent i Norden, og producerer både grå og hvid cement på fabrikken i Aalborg. Produkterne sælges i Danmark, USA og tilstødende lande. Unicon A/S er leverandør af færdigblandet beton og markedsleder i Norden. Produktionen foregår på 80 fabrikker i Danmark, Norge og Sverige. Stenbrudsarbejde og salg af tilslag (primært granit og grus) foregår fra 15 steder i Danmark og Sverige.
Aalborg Portland, Nordic & Baltic Region beskæftiger i alt 920 medarbejdere – heraf 770 i Danmark.
Ansøgningsfrist
7. oktober, 2022Arbejdssted
AalborgHjemmeside
aalborgportland.dkKontakt
Procurement Manager, Lars Vingaa - Tlf.: +45 24 29 12 75.Husk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF