DILF
  • Om DILF
  • Arrangementer
  • Medlemskab
  • Publikationer
  • Job & Rekruttering
  • Annoncering
  • Kontakt
  • Login
Kompetencenetværk

Netværk – Strategisk indkøb

Baggrund for netværket

Indkøb er kommet højt på den strategiske agenda i takt med, at virksomheder køber mere og mere eksternt hos underleverandører og partnere. Det er nærmest en selvopfyldende profeti, at jo mere virksomheder køber eksternt, jo vigtigere bliver indkøb og sourcing for virksomheden.

Inden for indkøbsområdet har vi set introduktionen af kategoritænkning som en metode til at håndtere et mere og mere komplekst indkøb i moderne virksomheder og med det overordnede formål at skabe synergi på tværs af forretningsområder. På samme vis genopliver mange virksomheder supplier relationship management-tilgangen, som også er en metode til at sikre værdi, efter at kontrakten er indgået. Flere virksomheder oplever tilmed udfordringer, da ressourcerne ofte ikke står mål med det øgede fokus, som indkøb har fået.

Et af formålene med dette netværk er derfor at forsøge at bygge bro gennem erfaringsudveksling med ligesindede i et faciliteret kompetencenetværk for strategiske indkøbere med leverandøransvar.

Om kompetencenetværket

Kompetencenetværket er målrettet strategiske indkøbere, indkøbere med leverandøransvar og senior indkøbere m.m., og netværket har til formål at give medlemmerne en faglig solid platform for erfarings- og vidensdeling på tværs af virksomheder og kategorier. Kompetencenetværket vil løbende sætte konkrete og aktuelle udfordringer på agendaen til møderne, som vil være faciliteret og struktureret af netværkets facilitator. Kompetencenetværket vil ligeledes lægge vægt på sparring gennem bl.a. debat, workshops, interne og eksterne indlæg og vil tilskynde en høj grad af aktivitet og dialog.

Hvad får jeg af udbytte?

Gennem kompetencenetværkets møder, og ikke mindst mellem møderne, vil du, i et fortroligt forum, kunne dele erfaringer og overvejelser og sparre med medlemmerne af netværket inkl. facilitatoren. Kompetencenetværkets facilitator vil på møderne bidrage med faglige input og erfaringer af såvel teoretisk/værktøjsbaseret som praktisk karakter, der kan understøtte dit udbytte af netværket.

Hvem er facilitator?

Morten Munkgaard Møller er cand.merc., og ph.d. i Supply Chain Management. Han har praktisk erfaring med indkøb, sourcing og category management både som konsulent i forskellige virksomheder, men også reel erfaring gennem ansættelser som Director for Global Procurement ved LEGO System A/S samt gennem forskellige supply chain-stillinger hos Bang & Olufsen og Arla Foods. Morten Munkgaard Møller er i dag tilknyttet Aalborg Universitet som Associate Professor.

Hvordan kommer jeg med i kompetencenetværket?

For at deltage i kompetencenetværket, skal du være medlem af DILF.

Vil du vide mere om netværksgruppen, eller ønsker du at blive en del af netværket, så send en mail til mail@dilf.dk med kontaktinfo og en kort beskrivelse af dine arbejds- og ansvarsområder.

Det er vigtigt for udbyttet af kompetencenetværket, at medlemmerne fagligt og organisatorisk er på korrekt niveau, hvorfor DILF forbeholder sig retten til at afvise eller henvise personer til andre og mere relevante kompetencenetværk. Dette afstemmes ved en evt. nærmere samtale. Ligeledes tages der højde for konkurrent- samt kunde- og leverandørrelationer i netværkets sammensætning ud fra en først-til-mølle- tilgang. Kompetencenetværket kan maksimum bestå af to personer fra samme virksomhed.

Praktisk

Det forventes, at kompetencenetværket mødes 4 gange årligt, og møderne vil være fra ca. kl. 10-16. Møderne afholdes på skift hos deltagernes virksomheder.

Medlemmerne forpligter sig til at deltage på møderne over året og deltage aktivt i dialog, sparring og erfaringsudveksling både før, under og efter møderne. Det forventes, at kompetencenetværket prioriteres, og at medlemmerne lægger engagement i deres deltagelse for at sikre et værdifuldt udbytte for alle medlemmer.
 
DILF vil varetage al administration i forbindelse med kompetencenetværket, så du kan fokusere på et fagligt udbytte og en aktiv deltagelse til møderne.

Se yderligere guidelines for kompetencenetværket

Mødedatoer i 2022 (aftales løbende)

  • 2. marts 2023
  • 9. maj 2023

Medlemsvirksomheder i dag

  • Hounö
  • Dansac/Hollister
  • GLS Denmark 
  • Universal Roberts 
  • BRØNDUM 
  • Better Energy 
  • Airmaster 

 

Pris
Medlem af DILF

DKK 6.999,-

Bliv medlem nu
Se vilkår og betingelser

Måske er du også interesseret i:

  • Kompetencenetværket - S&OP
  • Kompetencenetværket - digital supply chain

Kurser:

  • Category Management - uddannelse og certificering
  • Forhandling - uddannelse og certificering
  • Kontraktforhold - danske og internationale
  • E-auctions
  • Excel for procurement og supply chain management I
  • Excel for procurement og supply chain management II

DILF er Danmarks største netværk inden for supply chain management, procurement og logistics. Vi tager hånd om dine kompetencer og dit faglige netværk.

  • Dansk Indkøbs- og Logistik Forum
  • Vesterbrogade 149, bygning 9, 1. sal
  • 1620 København V
  • Telefon: +45 3321 1666
  • E-mail: mail@dilf.dk
  • Medlemskaber hos DILF
  • Job & Rekruttering
  • Kontakt
  • Om DILF
  • Medlemsbetingelser
  • Generelle Betingelser

Copyright © 2023 DILF

Denne spændende side er kun for medlemmer af DILF

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind i øverste højre hjørne.

Er du endnu ikke medlem, kan du indmelde dig her