august, november
Netværk – S&OP
Er du planning-ansvarlig, og arbejder du med S&OP? Vil du have mulighed for at drøfte diverse problemstillinger, få sparring og nyttige inputs i et fagligt og faciliteret netværk? Så bliv en del af kompetencenetværket for Sales & Operations Planning!
Baggrund for netværket:
De fleste mellemstore og store danske virksomheder arbejder i dag med Sales & Operations Planning (S&OP). Modenshedsniveauet spænder dog bredt, og forståelsen af konceptet og principperne vedrørende S&OP er meget forskellig. S&OP er ikke en generisk proces, men skal tilpasses og målrettes den enkelte virksomhed og dennes behov. Hovedbestanddelene i processen er dog de samme, og det er dermed også mange af de udfordringer, som virksomhederne støder ind i, i forbindelse med implementering og drift af S&OP.
Om kompetencenetværket:
Netværket blev stiftet tilbage i 2017. Netværkets medlemmer arbejder typisk med S&OP-processen for en eller flere produktionssites/produktområder og har ansvar for forecast-proces på volumen. Netværket er et fordomsfrit og fortroligt forum for inspiration, vidensdeling og læring inden for S&OP, hvor engagerede og ambitiøse planning-ansvarlige udveksler erfaringer og ideer fra “best practice” og skaber “next practice.”
Hvad får jeg af udbytte?
Ved kompetencenetværkets møder vil du kunne dele erfaringer og overvejelser og sparre med medlemmerne samt facilitatoren af netværket. Kompetencenetværket vil løbende sætte konkrete og aktuelle udfordringer på agendaen, som vil blive faciliteret og struktureret af netværkets facilitator. Facilitatoren vil desuden bidrage med faglige input og erfaringer af såvel teoretisk/værktøjsbaseret samt praktisk karakter.
Hvem er facilitator?
Camilla Thuge Lund har mere end 20 års erfaring inden for supply chain management og har arbejdet med strategi, netværksoptimering, S&OP, forecasting, KPI-strukturer, customer collaboration, complexity reduction, organisationsudvikling, optimeringsprojekter, produktionsoptimering samt continuous improvement.
Camilla har bl.a. været med til at indføre S&OP blandt Carlsberg-selskaberne i 2006, og i 2007-2008 var hun ansvarlig for S&OP hos Carlsberg UK samt hos Lantmännen Unibake International. Hun er i dag ansat som Principal Consultant hos Syncronic – a Deloitte business.
Hvordan kommer jeg med i kompetencenetværket?
For at deltage i kompetencenetværket, skal du være medlem af DILF.
Vil du vide mere om netværksgruppen, eller ønsker du at blive en del af netværket, så send en mail til mail@dilf.dk med kontaktinfo og en kort beskrivelse af dine arbejds- og ansvarsområder.
Det er vigtigt for udbyttet af kompetencenetværket, at medlemmerne fagligt og organisatorisk er på korrekt niveau, hvorfor DILF forbeholder sig retten til at afvise eller henvise personer til andre og mere relevante kompetencenetværk. Dette afstemmes ved en evt. nærmere samtale. Ligeledes tages der højde for konkurrent- samt kunde- og leverandørrelationer i netværkets sammensætning ud fra en først-til-mølle- tilgang. Kompetencenetværket kan maksimum bestå af to personer fra samme virksomhed.
Praktisk:
Det forventes, at kompetencenetværket mødes 4 gange årligt, og møderne vil være fra ca. kl. 10-16. Møderne afholdes på skift hos deltagernes virksomheder.
Medlemmerne forpligter sig til at deltage på møderne over året og deltage aktivt i dialog, sparring og erfaringsudveksling både før, under og efter møderne. Det forventes, at kompetencenetværket prioriteres, og at medlemmerne lægger engagement i deres deltagelse for at sikre et værdifuldt udbytte for alle medlemmer.
DILF vil varetage al administration i forbindelse med kompetencenetværket, så du kan fokusere på et fagligt udbytte og en aktiv deltagelse til møderne.
Se yderligere guidelines for kompetencenetværket
Mødedatoer i 2023:
- 31. august 2023
- 22. november 2023
Medlemsvirksomheder i dag:
- Danish Crown
- Royal Unibrew
- Bramidan A/S
- NKT A/S
- FLSmidth A/S
- STARK Group
- Kamstrup A/S
- Nilfisk A/S
- Novenco ApS
- Flügger Group A/S
Måske er du også interesseret i:
Kurser: