DILF
  • Om DILF
  • Arrangementer
  • Medlemskab
  • Publikationer
  • Job & Rekruttering
  • Annoncering
  • Kontakt
  • Login
juni, september, oktober

Forhandling – uddannelse og certificering

Forhandlingsuddannelsen består af 3 forhandlingsmoduler fordelt på 5 undervisningsdage. 

Forhandling er et vigtigt redskab som kan hjælpe dig med, at opnå bedre resultater, opbygge bedre relationer, håndtere konflikter og opnå økonomiske fordele. Forstår du forhandlingsprocessen og de forskellige teknikker, kan du opnå dine mål på en mere effektiv måde. 

På de 3 moduler veksler vi mellem teori i form af modeller og analyseværktøjer og praktisk træning i form af udfordrende, lærerige og sjove forhandlingsøvelser.

Du bliver systematisk trænet i forhandlingens 3 faser (forberedelse, gennemførelse og evaluering) og vi kommer bl.a. omkring:

  • Hvordan du analyserer relationen mellem din og modpartens virksomhed?
  • Hvordan du fastlægger en overordnet forhandlingsstrategi?
  • Hvordan du udvælger de relevante taktikker og teknikker til forhandlingen?
  • Hvordan din personlighed og din forhandlerprofil påvirker din modpart?
  • Hvordan andre forhandlerprofiler påvirker dig?
  • Hvordan du aflæser modpartens profil?
  • Hvordan du tilpasser din forhandlingsstil og styrker din kommunikation?
  • Hvordan du håndterer dine leverandørers prisstigninger? – 5-steps model
  • Hvordan bevidst brug af kommunikation og kropssprog påvirker udfaldet af din forhandling?
  • Hvordan en forhandling lykkes? og hvad der går galt, når forhandlingen løber af sporet?

Den ideelle forhandler – tackler problemerne, ikke modparten
Det er klart, at forhandlingspartnernes personlighed har stor indflydelse på resultatet af forhandlingen. Nogle mennesker har en tendens til at handle meget konkurrenceminded, hvorimod andre har en imødekommende tilgang til forhandling og til samspil i almindelighed. Spørgsmålet er ikke ”Hvor god er jeg på min foretrukne metode?” Det er snarere et spørgsmål om at kunne analysere og forstå forbindelsen mellem dig og din forhandlingspartner og baseret på denne forståelse, at afgøre hvilken metode der er passende i netop denne forhandlingssituationen. 

På alle 3 moduler arbejdes der grundigt med egen personprofil – dine styrker/begrænsninger, og hvordan du kan udvikle dig og samtidig opnå en større forståelse for andres styrker/begrænsninger.
Vi anvender DiSC-profil-værktøjet på alle 3 forhandlingsmoduler.

 

 

 

 

 

 

5 undervisningsdage fordelt på 3 moduler – læs mere om de enkelte moduler her:  

  • Modul 1: forhandlingsteknik
  • Modul 2: personligheden i forhandling
  • Modul 3: forhandlingsadfærd
  • Certificering

Tilmelding
Du kan vælge at tilmelde dig et kursus ad gangen eller du kan tilmelde dig alle 3 kurser på en gang, og herved spare på kursusudgiften. 

  • Ønsker du at tilmelde dig alle 3 forhandlingsmoduler, skal du gøre det her i højre side
  • Vil du kun tilmeldes det første modul, skal du tilmelde dig Modul 1: forhandlingsteknik

Overnatning på modul 1 og 2 er inkluderet i prisen, og det anbefales at benytte/deltage i hele arrangementet.

Kontakt os gerne på mail@dilf.dk, hvis betalingen ønskes opdelt i rater.

 

Uddannelse i din virksomhed, når det passer dig
Hvis flere medarbejdere fra din virksomhed har de samme uddannelsesbehov, er det  oplagt at afvikle vores kurser/uddannelser In-house hos jer.
Du kan læse mere om vores standard, tilpassede eller skræddersyede in-house kurser her

 

Tid og sted
  • Modul 1: - 7. - 8. juni 2023
  • Modul 2: - 13. - 14. september 2023
  • Modul 3: - 12. oktober 2023
Comwell Roskilde
Tilmeld
  • Modul 1: - 20. - 21. september 2023
  • Modul 2: - 25. - 26. oktober 2023
  • Modul 3: - 22. november 2023
Comwell Middelfart
Tilmeld
  • Modul 1: - 4. - 5. oktober 2023
  • Modul 2: - 8. - 9. november 2023
  • Modul 3: - 6. december 2023
Comwell Roskilde
Tilmeld
Pris
Medlem af DILF

DKK 28.000,-

Ikke medlem af DILF

DKK 35.800,-

Bliv medlem nu
Se vilkår og betingelser

Måske er du også interesseret i:

  • Prisstigninger, volatile forsyningsmarkeder og makro-økonomi
  • Bevægelsesstrategier i en forhandling - gratis webinar for medlemmer
  • Category Management - uddannelse og certificering
  • Kontraktforhold - danske og internationale
  • Excel for procurement & supply chain
  • Kompetencenetværk- strategisk indkøb

Kursusleder(e)

Søren Vammen
Søren Vammen
Adm. Direktør i DILF

Søren har mere end 20 års erfaring inden for supply management og har været dybt involveret i flere
europæiske virksomheders supply management-praktik.

Lars Bjerregaard Mikkelsen
Lars Bjerregaard Mikkelsen
Assc. Professor, Aarhus Universitet, Konsulent, [Nokomoditi]

Tidligere beskæftigelse som direktionsassistent, The Stibo Group, marketingchef, Dronningborg Industries
og salgschef hos BUUS Uddannelse: M.Sc. Econ., Exec. MBA., Ph.D.

Stor tilfredshed og kvalitet

Burde være obligatorisk ved alle indkøbsfunktioner Super godt kursus, fin balance imellem teori og praksis. Man føler sig efterfølgende godt klædt på til alle typer forhandlinger, både dem ved bordet og i høj grad imellem forhandlingerne. Det var meget konkrete ting der blev præsenteret hvilket gør kurset passende både til dem der har en mere praktisk eller teoretisk tilgang. Udover hovedformålet med kurset, fik jeg også en masse gode ideer til udvikling af mine kategorier.

Anne Rokkedrejer, DESMI A/S

Kurset leverede langt over forventning både i indhold og form. Mixet mellem teori og øvelser var lige i øjet, og der blev både berørt både forberedelse, strategi, taktik og opførsel. Kursuslederne var gode til at supplere hinanden og gøre teorien relevant og let forståeligt. Kurset får min klare anbefaling til alle som arbejder med indkøb og forhandling.

Valentin Kold Gundersen, NAVADAN A/S

TAK for 3 helt fantastiske og gennemførte dage! Jeg havde hele vores indkøbsafdeling afsted til 3 dages intenst forhandlingskursus med Søren og Lars. Uden undtagelse var alle 20 personer meget imponeret over, hvor meget de fik med fra de 3 dage. De var super godt givet ud, og der var en super god balance i teori og en masse sjove øvelser. Der er ingen tvivl om, at Søren og Lars er virkelig gode til det, de gør og har en stor viden, som de nemt deler ud af og formår at få alle med. Det vi tager med fra de 3 dage er, at alle medarbejderne, uanset stilling, har lært en pokkers meget om dem selv, men også om deres kollegaer. Vi glæder os til at se, hvilket andet kursus fra DILF vi kan finde på næste gang😊

Maria Harbro Poulsen, Head of procurement, Aasted ApS

At få sat det rigtige forhandlingsklima op og ikke mindst lægge en strategi – både i forhold til ordvalg og bevægelser ved forhandlingsbordet, når der diskuteres potentiale, og når det kommer til de egentlige prisforhandlinger. Det er rigtig interessant at se, hvordan man kan gøre samarbejdet større frem for ”blot” at tale pris. Derudover har det været meget spændende og lærerigt at se, hvor meget viden man får ved at tale mindre og lytte mere. Det giver nogle rigtig gode muligheder for at forbedre sit forhandlingsresultat. Endvidere har det været lærerigt at møde kolleger fra andre brancher, som ofte sidder med de samme udfordringer på trods af forskellighed mellem brancherne.

Carsten Rahbe Petersen, Sourcing Manager, LB Forsikring

Forhandlingsuddannelsen giver et godt indblik i hele processen i en forhandling: fra strategi, taktik og teknik til adfærd og dens effekt og virkemidler i en forhandlingssituation. Der er håndgribelige cases, der gør det forholdsvis let at omdanne teori til praksis, både undervejs og efterfølgende. Yderligere overbringes budskabet af inspirerende undervisere.

Susanne Horsager Thierry Reinevald, Supply Chain Manager, Fynbo Foods A/S

Stort engagement fra kursusledernes side. Man kan mærke, at de brænder for emnet. Masser af gode råd – også ud over materialet.

Christina Hilmar, Foss Analytical A/S

DILF er Danmarks største netværk inden for supply chain management, procurement og logistics. Vi tager hånd om dine kompetencer og dit faglige netværk.

  • Dansk Indkøbs- og Logistik Forum
  • Vesterbrogade 149, bygning 9, 1. sal
  • 1620 København V
  • Telefon: +45 3321 1666
  • E-mail: mail@dilf.dk
  • Medlemskaber hos DILF
  • Job & Rekruttering
  • Kontakt
  • Om DILF
  • Medlemsbetingelser
  • Generelle Betingelser

Copyright © 2023 DILF

Denne spændende side er kun for medlemmer af DILF

Hvis du allerede er medlem, kan du logge ind i øverste højre hjørne.

Er du endnu ikke medlem, kan du indmelde dig her