SCM Introduktion

Supply Chain Management omhandler styring og kontrol af virksomhedens forsyningskæde fra leverandører til kunder og fra råvare til færdigvare. Virksomhedens evne til at styre sin forsyningskæde og dermed vare flow effektivt, rettidigt og i høj kvalitet har direkte indflydelse på virksomhedens økonomiske resultat. En effektiv styring af forsyningskæden kræver dybdegående forståelse af sammenhænge, kompleksiteter og afhængigheder imellem de forskellige led i kæden.

Formål/dit udbytte:

Deltagerne vil opnå en grundlæggende forståelse for Supply Chain management, vigtige elementer, begreber og terminologier. Igennem øvelser vil du få en uddybende og holistisk forståelse af sammenhænge, afhængigheder og kompleksitet i din egen forsyningskæde.

Dette vil gøre dig i stand til bedre at kunne indgå i tværgående projektsammenhænge, selv udøve indflydelse på virksomhedens Supply Chain resultater samt bidrage proaktivt til forbedringer.

Alt i alt er det en mulighed for at få en solid grundviden via teori, sparring, erfaringsudveksling samt øvelser.

Målgruppe:

Målgruppen er medarbejdere som netop er startet indenfor Supply Chain Management, som arbejder specialiseret indenfor et delområde, som dagligt er i kontakt med Supply Chain området, og/eller ønsker at udvide kendskabet til andre områder indenfor Supply Chain Management.

Kurset henvender sig primært til personer, som betragtes som ”nybegyndere” indenfor Supply Chain management.

Kursusindhold:

Kurset gennemgår Supply Chain Management og giver eksempler på forskellige forsyningskæder og introducerer termer og begreber indenfor området. Vi kommer kort ind på SCOR modellen. Hvilke roller og ansvar findes i forsyningskæde, hvilke beslutninger træffes, hvilke processer og opgaver løses i de forskellige led. Hvilke informations og pengestrømme løber igennem kæden. Dernæst gives en introduktion til 3 vigtige processer indenfor Supply Chain Management; nemlig Demand Planning, Supply Planning og Sales & Operations Planning.

Yderligere gennemgås hvordan man måler performance indenfor Supply Chain Management og hvordan det linker direkte til virksomhedens bundlinie.

På kurset gennemgås:

  • Introduktion til Supply Chain management, SCOR modellen, elementer, begreber og terminologier, typer af forsyningskæder
  • Demand Planning
  • Supply Planning
  • Sales & Operations Planning
  • Performance management indenfor Supply Chain Management

Undervisningsform

Undervisningen vil være interaktiv med dialogbaseret gennemgang af teori, individuelle øvelser samt gruppeøvelser. Deltagernes egne erfaringer og viden fra egen virksomhed vil indgå løbende i undervisningen.

Relaterede arrangementer

MRP - Material Requirement Planning

Inventory Optimisation

Excel for Logistikmedarbejderen

Supply Chain Analyse og Forbedring - del 1

Supply Chain Analyse og Forbedring - del 2

S&OP - Sales and Operations Planning

Forecasting and demand planning

Kursusleder

Claus Brogaard, Senior Consultant hos Syncronic ApS

Christina M. Rasmussen, Associate Consultant hos Syncronic ApS

Dato/sted

15. november 2018, Comwell Middelfart

Comwell Middelfart
Karensmindevej 3
5500 Middelfart

Pris

kr. 4.500,- for medlemmer af DILF
kr. 5.800,- for ej-medlemmer af DILF

Hvis du tilmelder dig "Supply Chain Analysis" og "Supply Chain Improvement" samtidig, får du 20 % rabat på begge kurser.

Faktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding. Alle priser er ekskl. 25% moms. Priserne indeholder (hvis ikke andet er anført):

  • Forplejning
  • Overnatning mellem kursusdagene, hvis der er tale om et internatkursus (excelkurser undtaget)
  • Kursusmateriale

Ved internatkurser er overnatning mellem kursusdagene inkluderet i prisen, og kursisterne anbefales at benytte/deltage i hele arrangementet. Det betragtes som en hel pakke, og DILF kan derfor ikke godtgøre/tilbagebetale beløb svarende til overnatning, såfremt denne ikke benyttes.

Overnatning og eventuel forplejning ud over kursusarrangementet er IKKE inkluderet i prisen.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Afmelding

Ved afmelding indtil 2 uger før beregnes et administrationsgebyr på kr. 500,-. Ved afmelding senere end 2 uger før kursusafholdelse skal hele kursusafgiften betales. Virksomheden er naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager. Dette skal meddelse DILF. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus.

DILF forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet. DILF forbeholder sig ligeledes ret til at afvise direkte konkurrenter til talere og sponsorer på arrangementet.


                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]