Intern analyse - spend management

Indkøbsafdelingens succesafhænger i høj grad af evnen til at kunne organisere og analysere spend. At have et samlet overblik over virksomhedens spend samt at kunne kategorisere dette, er en forudsætning for at kunne sikre det rigtige fokus, en korrekt prioritering af indsatsområder samt at kunne fastlægge mål som leverer værdi til virksomheden og skaber bundlinjeforbedringer. 

Dette kursus giver deltagerne værktøjer til at kunne lave en kategorisering af spend, som er relevant for deres specifikke virksomhed. Deltagerne får også indblik i analysen af spend, samt hvad disse analyser skal bruges til i forhold til indsatsområder, prioriteringer og målsætninger.

Kursusindhold

  • Fastlægge spend
  • Kategorisere spend
  • Analysere spend
  • Fastlægge indsatsområder og målsætninger
  • Anvendelse af spendanalysen i det daglige

Forberedelse

Det er en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til det samlede spend og kontoplanen i din virksomhed.

Målgruppe

Alle såvel offentlige som private indkøbere/indkøbschefer, der har ansvar for en væsentlig del af virksomhedens indkøbsvolumen (strategiske indkøb og/eller værdifulde indkøb), som kræver spend-indsigt.

Undervisningsform

Undervisningsformen vil være baseret på en indledende præsentation af kursusleder, inddragelse af deltagernes erfaringer samt løsning af gruppeopgaver med en efterfølgende diskussion i plenum.

Kursusleder

Morten Munkgaard Møller, cand.merc. og ph.d. i supply chain management. Morten har praktisk erfaring fra blandt andet LEGO System som director for Global Procurement, og tidligere ansættelser inkluderer forskellige supply chain-stillinger hos Bang & Olufsen og Arla Foods amba. Morten leder i dag Sourcing Excellence-projektet ved Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion (CIP) som associeret professor.

Tid og sted

15. september 2020

Comwell Middelfart
Karensmindevej 3
DK-5500 Middelfart

Kurset er et af de 5 moduler på Category Management-uddannelsen, men kan også tages enkeltvis.

Kurset er forbeholdt deltagerne på Category Management-uddannelsen. Såfremt kurset bliver overtegnet, vil vi hurtigst muligt finde en ny kursusdato til de kursister, som har valgt kun at deltage på dette enkelte kursus.

Pris

Enkelt kursus:

kr. 4.500,- for medlemmer af DILF
kr. 5.800,- for ikke-medlemmer af DILF

Hele Category Management-uddannelsen:

kr. 25.000,- for medlemmer af DILF
kr. 32.800,- for ikke-medlemmer af DILF

Faktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding. Alle priser er ekskl. 25 % moms.

Priserne indeholder (hvis ikke andet er anført):

  • Forplejning
  • Kursusmateriale

Tilmelding

Tilmeld dig her

Afmelding

Ved afmelding indtil 2 uger før kursusafholdelse beregnes et administrationsgebyr på kr. 500,-. Ved afmelding senere end 2 uger før kursusafholdelse skal hele kursusafgiften betales. Virksomheden er naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager. Dette skal meddeles DILF. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus.

DILF forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet. DILF forbeholder sig ligeledes ret til at afvise direkte konkurrenter til talere og sponsorer på arrangementet.


                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]