I en skærpet konkurrence bliver flere og flere virksomheder stillet over for væsentlige krav om regelmæssighed og præcision til virksomhedens leverancer. Herved skærpes tilsvarende kravene til virksomhedens leverandører af transport og lagerydelser. En god transport- og lageraftale indeholder ikke kun udførlige regler om transportørens ansvar for skade eller forsinkelse, men stiller eksempelvis også miljø- og kvalitetskrav til transportørerne, og binder parterne i et stadigt mere integreret teknologisk samarbejde vedrørende bookinger, lagerstyring m.v. Indgåelse af transport- og lageraftaler er derfor undertiden en kompliceret affære, der kræver stor forberedelse. Kurset vil fokusere på de væsentligste problemstillinger, der typisk opstår i forbindelse med indgåelse af transport- og lageraftaler.
Formålet er at give deltagerne et forbedret grundlag for at indgå transport- og lageraftaler. På kurset gives et grundliggende overblik over transportretlige regler og faldgruber i forbindelse med indgåelse af transport- og lageraftaler. Gennemgangen vil navnlig belyse lovmæssige begrænsninger af transportørens ansvar for skade eller forsinkelse, og som konsekvens heraf virksomhedernes behov for at tegne vare- og lagerforsikring, samt typiske vilkår herfor. I tilknytning til de transportretlige regler vil forskellige relevante kontraktklausuler, som transport- og lagerkøber bør overveje, blive gennemgået.
Alle som arbejder med indkøb af transportydelser og transportretlige aspekter.
På kurset gennemgås:
Deltagerne bør inden kurset overveje, om der er særlige forhold eller problemer fra det daglige arbejde, som de ønsker skal tages op under kurset, herunder overveje i hvilke situationer en transport- eller lageraftale kunne være en fordel.
Undervisningen vil hovedsagelig være baseret på klasseundervisning.
Advokat Martin Juste, Kammeradvokaten/advokatfirmaet Poul Schmith
Nuværende job: Advokat (H) og partner.
Uddannelse: Cand. jur.
Ny dato i 2021 kommer snart
Comwell Roskilde |
kr. 4.500,- for medlemmer af DILF
kr. 5.800,- for ej-medlemmer af DILF
Faktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding. Alle priser er ekskl. 25% moms.
Priserne indeholder:
Ved afmelding indtil 2 uger før beregnes et administrationsgebyr på kr. 500,-. Ved afmelding senere end 2 uger før kursusafholdelse skal hele kursusafgiften betales. Virksomheden er naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager. Dette skal meddelse DILF. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus.
DILF forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet. DILF forbeholder sig ligeledes ret til at afvise direkte konkurrenter til talere og sponsorer på arrangementet.