Ekstern analyse - markedsanalyse

Markedsanalysen er en væsentlig bestanddel i udformningen af en kategoristrategi, men ofte en af de mere vanskelige dele at gennemføre, da data og informationer oftest ikke er let tilgængelige. Udgangspunktet for dette kursus er at sætte deltagerne i stand til at gennemføre en veltilrettelagt analyse af det eksterne miljø til brug for udformning af en effektiv kategorianalyse. Vi vil på kurset gennemgå en række værktøjer og metoder, der indgår i en struktureret markedsanalyse indeholdende en omverdensanalyse (PESTEL), en brancheanalyse (Porters 5 Forces) og en analyse af netværket, hvori kategorien udspiller sig.

Målgruppe

Indkøbsanalytikere, indkøbere og kategoriansvarlige samt indkøbsledere med ansvar for et indkøbsområde. Desuden relevant for alle deltagere (dvs. kvalitets-, logistik-, R&D- og produktionsmedarbejdere), der skal indgå i kategori- og sourcing-teams.

Kursusindhold

  • Vi ser på værktøjer og modeller til at analysere udviklingen og den nuværende situation inden for varekategorien og/eller branchen.
  • Hvilke metoder er der til dataindsamling, og hvad er deres styrker og svagheder?
  • Hvordan udvikler konkurrencen sig? Er det en attraktiv branche at være i?
  • Hvordan positionerer de forskellige aktører sig?
  • Hvordan ser magtstrukturerne og –forholdene i branchen ud ?

Forberedelse

Det er en fordel, hvis deltagerne på forhånd har kendskab til kategoritankegangen i indkøb.

Undervisningsform

Undervisningsformen vil være baseret på en gennemgang af de forskellige værktøjer til indsamling af markedsanalyse sammen med en diskussion af metoder til dataindsamlingen og problemstillingerne herved.

De øvrige kurser i Category Management-uddannelsen

Kursusleder:

Morten Munkgaard Møller, cand.merc. og ph.d. i supply chain management. Morten har praktisk erfaring fra blandt andet LEGO System som director for Global Procurement, og tidligere ansættelser inkluderer forskellige supply chain-stillinger hos Bang & Olufsen og Arla Foods amba. Morten leder i dag Sourcing Excellence-projektet ved Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion (CIP) som associeret professor.

Tid og sted

11. december 2018 - hold 11

Kurset er et af de 5 moduler på Category Management-uddannelsen, men kan også tages enkeltvis.

Kurset er forbeholdt deltagerne på Category Management-uddannelsen. Såfremt kurset bliver overtegnet, vil vi hurtigst muligt finde en ny kursusdato til de kursister, som har valgt kun at deltage på dette enkelte kursus.

Pris

Enkelt kursus:

kr. 4.500,- for medlemmer af DILF
kr. 5.800,- for ikke-medlemmer af DILF

Hele Category Management-uddannelsen:

kr. 25.000,- for medlemmer af DILF
kr. 32.800,- for ikke-medlemmer af DILF

Faktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding. Alle priser er ekskl. 25 % moms. Priserne indeholder (hvis ikke andet er anført):

  • Forplejning
  • Overnatning mellem kursusdagene, hvis der er tale om et internatkursus (Excelkurser undtaget)
  • Kursusmateriale

Ved internatkurser er overnatning mellem kursusdagene inkluderet i prisen, og kursisterne anbefales at benytte/deltage i hele arrangementet. Det betragtes som en hel pakke, og DILF kan derfor ikke godtgøre/tilbagebetale beløb svarende til overnatning, såfremt denne ikke benyttes.

Overnatning og eventuel forplejning ud over kursusarrangementet er IKKE inkluderet i prisen.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Afmelding

Ved afmelding indtil 2 uger før kursusafholdelse beregnes et administrationsgebyr på kr. 500,-. Ved afmelding senere end 2 uger før kursusafholdelse skal hele kursusafgiften betales. Virksomheden er naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager. Dette skal meddeles DILF. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus.

DILF forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet. DILF forbeholder sig ligeledes ret til at afvise direkte konkurrenter til talere og sponsorer på arrangementet.


                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]