Forside > Arrangementer > Konferencer og workshops > 2017 > Personligheden i indkøb

Personligheden i indkøb

Tilmeld dig her

København den 31. oktober 2017

Uanset positionen i en indkøbsorganisation spiller en indkøbers personlighed en afgørende rolle for den adfærd og de resultater, som leveres. Desværre er arbejdet med at udvælge og bemande og ikke mindst udvikle den personlighedsmæssige side af sagen stærkt underprioriteret i alt for mange organisationer. Der er meget stor forskel på de personlighedstyper, som vil lykkes i forskellige typer af organisationer med forskellige indkøbsmandater og -roller. Ligeledes er det langt fra sikkert, at en succesfuld indkøber i en type kategori vil være succesfuld i en anden type kategori. Den markedsmæssige kontekst og kategoristrategien er afgørende for, hvilken personlighed der vil lykkes mest. I dag fokuseres der i alt for høj grad på den kategorimæssige erfaring, og det koster dyrt!

I dag er der et markant krav om, at indkøb skal levere langt mere værdi og ikke blot besparelser – men er det de samme personligheder, der har leveret besparelser, der også kan levere værdi? Og hvad er egentlig grunden til, at rigtig mange indkøbsorganisationer oplever stakeholder management-opgaven som værende særdeles vanskelig? Kan det tænkes, at det i bund og grund handler om personlighedstypen for den gængse indkøber?

Ser man eksempelvis på salgsorganisationer og ikke mindst elitesportsmiljøer er tilgangen til at optimere og udvikle med hensyn til personprofiler helt anderledes systematisk. Der er således et betragteligt uforløst potentiale, som blot venter på at blive forløst!

Denne dag vil give dig forståelse for og indsigt i sammenhængen mellem indkøbsmæssige problemstillinger og personlighedsprofiler, ligesom du vil få ny indsigt og praktiske værktøjer til at analysere og optimere arbejdet med personlighedsprofiler i eget regi og ansvarsområde.

Taler på dagen

Søren Vammen, direktør DILF/Kairos Commodities

Program

08.30 Registrering og morgenmad

09.00 Kontekst og situationsanalyse

  • Strategiske drivere og deres betydning for indkøbsopgaven
  • Analyse af virksomhedskontekst og indkøbsprofil på lederniveau
  • Analyse af kategorikontekst , strategier og personprofiler
  • Koblingen mellem personlighedsprofil og indkøbsopgaver, strategier og roller
  • Værdiskabelse og personprofiler – hvilke profiler er bedst egnede?

09.45 Introduktion til personprofilering – DiSC

  • Hvad driver os som mennesker?
  • Hvilke profiler matcher hvilke indkøbsstrategier på funktions- og kategoriniveau?
  • Styrker og begrænsninger i forskellige profiler

10.45 Kaffepause og networking

11.00 Brug af personprofiler i rekruttering og udvælgelse

  • Hvorfor er 90 % af de kravprofiler, vi ser i markedet, urealistiske?
  • Analyse af jobbet og udarbejdelse af kravprofil – hvad er vigtigt?
  • Interview og test – hvordan rammer vi rigtigt?
  • Do’s and dont’s

12.30 Sandwiches og networking

Tilmeld dig her

Tid og sted

31. oktober 2017 fra 08.30 - 13.00

B!NGS
Vesterbrogade 149
1620 København V

Priser

DKK 995,- Medlem af DILF
DKK 1.995,- Ej-medlem af DILF

Tilmelding

Benyt tilmeldingsformularen på dilf.dk/tilmelding.

Faktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding.

Afbestillingsbetingelser

Ved afmelding senest 30 dage inden arrangementets afholdelse, kan deltagerafgiften tilbagebetales – fratrukket 10% i administrationsgebyr. Ved afmelding senest 14 dage inden arrangementets afholdelse skal 50% af deltagerafgiften betales. Ved afmelding senere end 14 dage inden arrangementets afholdes, betales hele deltagerafgiften. Såfremt du er forhindret i at deltage, er du naturligvis velkommen til at sende en kollega i stedet. DILF skal så vidt muligt underrettes herom. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus.

DILF forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet. DILF forbeholder sig ligeledes ret til at afvise direkte konkurrenter til talere, virksomhedsbesøg og sponsorer på arrangementet.

Sponsorer

Udstillere

Øvrige


                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]
                                            
                                                [Banner]