Strategiprocessen i indkøb og logistik

Forsyningskæden, og dermed specielt indkøb og logistik, bliver i disse år i højere grad genstand for ledelsers fokus, idet såvel indkøb som logistik i stort omfang er blevet accepteret som værende en kernekompetence og dermed kritisk for virksomhedens overlevelse. Baggrunden for den øgede fokus er et behov for at foretage indkøb og logistik ud fra en strategisk synsvinkel, som er på linje med virksomhedens generelle strategi og vision.

Formål/dit udbytte

Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at udarbejde en grundlæggende vision og en understøttende strategi for en indkøbs-/logistikfunktion, som hviler op ad den overordnede vision og strategi for virksomheden. Konkret koncentrerer kurset sig om følgende aktiviteter:

  • Fastlægge vision og strategier for indkøbs-/logistikfunktionen med udgangspunkt i virksomhedens forretningsstrategier
  • Identificere og tage højde for konsekvenser af strategiske planer over for personale, kompetence, leverandører, kunder etc.
  • Omsætte visioner og strategier til mål og handlingsplaner
  • Måle og følge op på resultater

Målgruppe

Ledende medarbejdere og funktionschefer i indkøb og logistik med ansvar for udvikling og implementering af strategi på funktionsniveau.

Læs mere om vores kompetenceprofiler her

Kompetenceprofil - indkøb

Kompetenceprofil - logistik og SCM

Kursusindhold

Kurset vil fokusere på at skabe en forståelse for, hvad en vision og en strategi er, samt hvordan de bygges op trin for trin. Ud over en række konkrete eksempler på hvordan indkøbsstrategier og logistikstrategier udledes af virksomhedens overordnede strategi, vil der blive set nærmere på en række værktøjer til processen og med opfølgning på samme. Det er vigtigt at skabe en klar sammenhæng mellem en specifik vision for indkøb eller logistik og virksomhedens overordnede strategi. Dette vil sikre en realiserbar vision samt en forenklet "indsalgsproces" hos ledelsen.

På kurset gennemgås:

  • Forretningsstrategier og deres sammenhæng med understøttende indkøbs-/logistikstrategier
  • Værktøjer til fastlæggelse af mål og strategier for indkøbs-/logistikfunktionen
  • Værktøjer til identificering af påvirkningsområder for indkøbs-/logistikfunktionen
  • Værktøjer til opbygning af handlingsplaner med baggrund i strategierne
  • Værktøjer til måling og opfølgning af målopfyldelsesgraden
  • Vigtigheden af definition af nødvendige politikker

Forberedelse

Du kan med fordel medbringe en case fra din egen virksomhed, og dette specielt hvor flere deltager fra samme virksomhed. Det betragtes som en forudsætning, at kursisten har kendskab til og forståelse for egen virksomheds overordnede vision og strategi.

Undervisningsform

Undervisningen vil blive opdelt i en præsentationsdel samt en del bestående af gruppearbejde. Undervisningen vil i udvidet grad blive krydret med praktiske eksempler samt blive baseret på dialog og aktuelle problemstillinger fra kursisternes side.

Relaterede kurser

Kursusleder

Adm. direktør Niels Søgaard, Danfiber A/S
Nuværende job: Administrerende direktør for Danfiber A/S, som er et selskab, der formidler bortskaffelse af genanvendeligt affald. Selskabet er en meget væsentlig spiller på genbrugspapirområdet med en markedsandel i Danmark på over 60%, men spiller også en stigende rolle på andre områder som jern, glas, dæk mv. Det indgående materiale stammer udelukkende fra det danske marked, men varerne afsættes såvel på det danske marked som på de udenlandske i skarp priskonkurrence. Danfiber eksporterer ca. halvdelen af sine mængder.
Tidligere job: Administrerende direktør for Ringsted Dun A/S. Uddannelse: Civilingeniør.

Praktiske oplysninger

Tid og sted

27. marts 2012 på Scandic Kolding
22. november 2012 på Scandic Roskilde

fra kl. 09 - 17

Hotel Scandic Kolding
Kokholm 2
6000 Kolding
Tlf.: 7551 7700
Fax: 7551 7701

Hotel Scandic Roskilde
Søndre Ringvej 33
4000 Roskilde
Tlf.: 4632 4632
Fax.: 4632 0232

Pris

kr. 4.500,- for medlemmer af DILF
kr. 5.500,- for ej-medlemmer af DILF

Faktura og bekræftelse fremsendes efter modtagelse af tilmelding. Alle priser er ekskl. 25% moms. Priserne indeholder (hvis ikke andet er anført):

  • Forplejning
  • Overnatning mellem kursusdagene, hvis der er tale om et internatkursus (Excelkurser undtaget)
  • Kursusmateriale

Ved internatkurser er overnatning mellem kursusdagene inkluderet i prisen, og kursisterne anbefales at benytte/deltage i hele arrangementet. Det betragtes som en hel pakke, og DILF kan derfor ikke godtgøre/tilbagebetale beløb svarende til overnatning, såfremt denne ikke benyttes.

Overnatning og eventuel forplejning ud over kursusarrangementet er IKKE inkluderet i prisen.

Hotelovernatning på Scandic Roskilde kan bookes til 1.080 kr. ved at opgive følgende bestillingskode i forbindelse med værelsesreservation: Bestillingskode: D307601443. Prisen dækker en overnatning i standard enkeltværelse. Reservation kan ske på www.scandichotels.dk eller Scandic Reservation tlf.: 3348 0400.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Afmelding

Ved afmelding indtil 2 uger før beregnes et administrationsgebyr på kr. 500,-. Ved afmelding senere end 2 uger før kursusafholdelse skal hele kursusafgiften betales. Virksomheden er naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager. Dette skal meddelse DILF. Fakturaen korrigeres i henhold til den nye deltagers medlemsstatus.

DILF forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet. DILF forbeholder sig ligeledes ret til at afvise direkte konkurrenter til talere og sponsorer på arrangementet.