Optimering af forecastprocessen

Rigtig mange virksomheder oplever, at kompleksiteten i forsyningskæden, og derved også i planlægningen, stiger. Ofte kan det være svært at vurdere, hvad der er den rigtige beslutning i planlægningsøjemed. Derfor lægges der mange kræfter i at håndtere kompleksiteten.
Det er generelle markedsvilkår såvel som samarbejdspartnere og interne behov, der dikterer de nye forhold; efterspørgsel efter et øget antal produktvarianter, udflytning af dele af produktionen, ændrede afsætningsmønstre og uforudsigelighed i afsætningen samt krav fra kunderne om kortere leveringstider. Hertil kommer overvejelser og krav til lave lagerbeholdninger, produktionskapacitet, tilgængeligheden af varer/komponenter etc. Der er med andre ord en voldsom kompleksitet forbundet med det at forecaste.

Formål/dit udbytte
Kurset giver en introduktion til teoretisk og praktisk anvendelse af værktøjer til optimering af virksomhedens forecastproces med fokus på følgende emner:
  • Potentialevurdering
  • Målstyring
  • Metoder til udarbejdelse af forecast
  • Omdannelse af salgsforecast til produktions- og økonomisk forecast
  • Konsensus forecast

Kursets formål er at give deltagerne 'hands-on experience' inden for de nævnte emner igennem en række forskellige pc-baserede øvelser.
På baggrund af kurset vil deltagerne opnå en grundlæggende teoretisk og praktisk indsigt i værktøjer til optimering af forecastprocessen.

Målgruppe
Målgruppen for kurset er primært planlæggere og logistikansvarlige, som har helt eller delvist ansvar for og indflydelse på virksomhedens forecastprocesser. Sekundært er kurset relevant for øvrige medarbejdere, som til dagligt arbejder med forecasting eller påvirkes af virksomhedens aktiviteter på området.

Der er plads til max 20 deltagere på kurset, og det forudsættes, at deltagerne har kendskab til MS Excel på brugerniveau.

Kursusindhold
Øvelse 1: Beregning af forecastfejl
  • Beregning af forecastfejl vha. forskellige metoder
  • Diskussion af resultater og metoder

Øvelse 2: Beregning af økonomisk potentiale ved reduktion af forecastfejlen

  • Beregning af reduktion i forecastfejl
  • Vurdering af effekten på centrale nøgletal ved reduceret forecastfejl

Øvelse 3: Udarbejdelse af forecast

  • Brug af statistiske metoder
  • Strukturering af produkt- og markedsintelligens

Øvelse 4: Udarbejdelse af 'constraint'-baseret forecast

  • Omdannelse af salgsforecast til produktionsforecast
  • Omdannelse af salgsforecast til økonomisk forecast
  • Konsensus forecast ud fra kapacitetsbegrænsninger, økonomisk 'gap'-analyse og overordnet strategi

Undervisningsform
Øvelserne, som alle er pc-baserede, vil blive udført i mindre grupper med efterfølgende diskussion af resultater i større grupper. Alle øvelser vil være baseret på en virksomhedscase. Resultaterne i flere af øvelserne diskuteres dog med udgangspunkt i problemstillinger fra deltagernes egne virksomheder.

Relaterede arrangementer

Kursusledere 
Konsulent Lars Peter Petersen, Valcon A/S
Lars Peter har fra Valcon, en stærk kompetence i Supply Chain Management – specielt fra IT proces siden. Lars Peter kommer med en anvendelsespraktisk viden fra produktions-, konsulent- og ERP branchen.
Uddannelse: Produktionslingeniør fra IKT 1996.

Dato/sted

Tid

Kl. 09 - 17

Pris

Medlemmer kr. 4.500,-
Ikke-medlemmer kr. 5.500,-

Tilmeld dig her