Certificeret kompetenceudvikling

Vores certifikater er struktureret, så de kan tages enkeltvis eller i forlængelse af hinanden, afhængig af den enkeltes udgangspunkt og behov for kompetence. Alle tre certifikater består af et antal kurser fra vores åbne kursusprogram. Kurserne er sammensat til et forløb, som er kompetencegivende til at udføre opgaver på et niveau svarende til en af kategorierne, som er definerede i DILFs kompetenceprofiler – se nedenfor. Certifikat 1 er grundlæggende og er fælles for kategori 1 både inden for indkøb, logistik og SCM. De to kategori 2 certifikater dækker over en specialisering inden for hvert af fagområderne indkøb og logistik/SCM.

Starter man som ny i indkøb, logistik eller SCM, og vælger man således at påbegynde en karriere inden for et af fagområderne fra 'bunden', vil det være naturligt at vælge et uddannelsesforløb, der matcher dette. Det anbefales her at starte med Certifikat 1 og herefter forsætte med det relevante Certifikat 2. På den måde bliver man løbende klædt på rent kompetencemæssigt til at udføre opgaver svarende til karriereudviklingen.

Kommer man til indkøb, logistik eller SCM fra anden funktion eller med højere initialkvalifikationer rent uddannelsesmæssigt, har man måske allerede erhvervet sig lidt indsigt og erfaring inden for områderne. Her anbefales det derfor at tage et enkelt eller to relevante kurser fra kategori 1 og derefter påbegynde Certifikat 2. Man kan således godt tage Certifikat 2 uden først at have gennemført Certifikat 1.

Under hvert certifikat i denne brochure er et skema, som er et uddrag af DILFs kompetenceprofiler. De giver en grovkornet beskrivelse af en typisk profil i en kategori og skal hjælpe den enkelte med at afgøre relevansen af certifikatet i forhold til eget faglige ståsted. Det anbefales at kigge nærmere på de komplette kompetenceprofiler, som er udviklet til at hjælpe dig til at vælge de rigtige 'byggesten' i din kompetenceudvikling.

Certifikat 1: Indkøb, logistik og SCM, kategori 1

Stilling

Opgaver

Kompetencer

Uddannelse

Erfaring

·       Indkøbs-/logistikassistent

·       Transport/shipping assistent

·       Disponenter

·       Planlæggere

·       Bestillere

·       Indkøbsplanlægning

·       Ordre bestilling/ -opfølgning

·       Afvigelseshåndtering

·       Dokumentstyring

·       Kontraktadministration

·       Udarbejdelse af funktionens rapporter mht. nøgletal, opfølgning mm.

·       Lokalt (internt og eksternt) samarbejde

·       Produktionsplanlægning

·       Materialedisponering

·       Lagerstyring

·       Forståelse af forsyningskæden

·       Indgående kendskab til eget områdes processer

·       Materialeplanlægning og -optimering

·       Intern forhandling

·       Kommunikation

·       Indgående kendskab til og forståelse for den operationelle indkøbsproces

·       Grundlæggende indkøbsøkonomisk forståelse

·       Indsigt i produktions- og materialeplanlægning

·       Kendskab til logistikoptimering

·       Intern forhandling

·       Kendskab til og forståelse for den operationelle indkøbsproces i egen virksomhed

·       ABC analyse

·       HH

·       Gymnasium

·       Kontorassistent

ca. 3 års kommerciel erfaring

I certifikatet indgår fem kurser. I alt otte kursusdage.


Certifikat 2: Indkøb, kategori 2

Stilling

Opgaver

Kompetencer

Uddannelse

Erfaring

·          Lokal indkøber

·          Indkøber

 

·       Operationelt indkøb i varierende omfang

·       Intern behovsanalyse

·       Markedsanalyse

·       Evt. strategiudarbejdelse

·       Leverandøranalyse

·       Forhandling

·       Kontrakt-/aftaleindgåelse

·       Leverandørevaluering

·       Procesoptimering

·       Mest nationale og tværorganisatoriske kontakter og netværk, samt evt. enkelte internationale leverandører

·       Godt kendskab til forsyningskæde, virksomhed, produktsortiment og produktudviklingsprocesser

·       Indgående kendskab til processer inden for og uden for egen funktion

·       Forhandling og kommunikation, kendskab til materialeplanlægning og -optimering

·       Markedsforståelse

·       Kommerciel indsigt

·       Analytisk miniværktøjskasse:

·       Segmentering/portefølje

·       Modeller

·       Strategi

·       Logistik

·       Forsyningskæde

·       Relation

·       Interessent

·       Cost-modeller

·       Merkonom

·       Kortere videregående: MØ/AØ

ca. 3-5 års relevant erfaring (teknisk/kommerciel)

I certifikatet indgår fem kurser. I alt syv kursusdage.

NB! Har man allerede taget Certifikat 1, trækkes kurset Forhandlingsteknik fra Certifikat 2.


Certifikat 2: Logistik og SCM, kategori 2

Stilling

Opgaver

Kompetencer

Uddannelse

Erfaring

·       Logistikkoordinator

·       Optimering af logistikprocesser internt

·       Optimering af logistikprocesser med kunder og leverandører

·       Medvirkende ved optimering af logistik i forbindelse med produkt- og produktionsudvikling

·       Afvigelseshåndtering

·       Udarbejdelse af funktionens rapporter mht. nøgletal opfølgning mm.

·       Godt kendskab til forsyningskæde, virksomhed, produktsortiment og produktudviklingsprocesser

·       Indgående kendskab til processer inden for og uden for egen funktion

·       Stor indsigt og erfaring inden for materialeplanlægning og -optimering

·       Forhandling og kommunikation

·       Markedsforståelse

·       Kommerciel indsigt

·       Analytisk miniværktøjskasse:

·       Planlægning/disponering

·       Proces

·       ABC

·       Interessent

·       Cost-modeller

·       Merkonom

·       Kortere videregående:

       MØ/AØ

ca. 3-5 års relevant erfaring

 

I certifikatet indgår fem kurser. I alt syv kursusdage.


PRIS
Certifikat 1: Indkøb, logistik og SCM
Samlet certifikatpris eksklusiv eksamen:
Medlemmer                    kr. 36.450,-
Ikke-medlemmer             kr. 41.670,-

Certifikat 2: Indkøb
Samlet certifikatpris eksklusiv eksamen:
Medlemmer                    kr. 31.950,-
Ikke-medlemmer             kr. 36.990,-

Certifikat 2: Logistik og SCM
Samlet certifikatpris eksklusiv eksamen:
Medlemmer                    kr. 29.700,-
Ikke-medlemmer             kr. 33.840,-

Ved tilmelding til et certifikat opnås en samlet rabat på 10% i forhold til prisen på de enkelte kurser. Rabatten er indregnet i ovenstående priser. Forudsætningen herfor er, at man tilmelder sig alle kurser i et certifikat på én gang med datoangivelse.

Starttidspunkt og gennemførelse
Man kan påbegynde et certifikat, når man ønsker det, men det anbefales specielt på Certifikat 1, at rækkefølgen på kurserne i certifikatet så vidt muligt overholdes både af indlæringsmæssige og niveaumæssige årsager. Vi forsøger hvert år at tilrettelægge kursuskalenderen, så certifikatgængere får størst mulig valgfrihed, men vær opmærksom på, at nogle kurser kun afholdes én gang om året.

Det anbefales desuden, at et certifikat færdiggøres inden for kalenderåret, som er den periode, DILF garanterer udbud af de enkelte kurser. Selvom definerede opgaver og dermed nødvendige kompetencer ikke forventes at ændre sig radikalt de kommende par år, så vil der altid på grund af tendenser og markedskrav forekomme justeringer i certifikaterne over årene. Kursusledere, kursustitler, indhold, varighed, antal kurser mv. vil ændre sig. Derfor vil et givent certifikat være kompetencegivende til de samme opgaver og på samme niveau, men ændringer fra år til år gør, at vi kraftigt anbefaler, at uddannelsen prioriteres højt og færdiggøres inden for et år, så der undgås praktiske problemer med kursusudbud, overlap, priser, eksamen mv.

Eksamen
Et certifikat afsluttes med en eksamen, som er en 4 timers skriftlig prøve dækkende samtlige kurser i certifikatet. Som certifikatgænger er man selv ansvarlig for tilmelding til eksamen. Eksamen skal tages i umiddelbar forlængelse af det sidste kursus i rækken. Opgaverne udarbejdes og bedømmes af DILF i samarbejde med eksterne censorer fra bl.a. Handelshøjskolen i København. Bedømmelsen er bestået/ikke-bestået. Alt udleveret materiale fra kurserne må medbringes. Eksamen koster kr. 1.000,- ex moms.

Bestået eksamen medfører udstedelse af et certifikat, som bevidner, at en person har gennemført en kursusrække og efterfølgende har evnet at omsætte det indlærte til konkrete løsningsforslag i en opgave. Gennemføres og bestås eksamen ikke, udstedes intet certifikat, men blot kursusbeviser for hvert kursus, som bevidner, at en person har været til stede under en kursusafholdelse.

Bedømmelsen ikke-bestået giver mulighed for én re-eksamination uden beregning.

Eksamenstidspunkt aftales med den enkelte certifikatgænger.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til certifikaterne, så ring til Kirsten Hector på tlf. 33 21 16 66.